Dementi af brændeovnes dødstal

Arkivfoto

Artikel 1 af 2 af Martin Einfeldt

Fra Landsforeningen Økologisk Byggeri (LØB)
BRÆNDE - Miljø & Sundhed

De fleste som fyrer med brænde har hørt, at brændeovne dræber 550 danskere om året. Det gentages så ofte, at man skulle tro at tallet var sandt. Men tallet er fantasi. Tallet bygger på så lang en kæde af gæt og grove forenklinger, at det intet siger om virkeligheden. Det gør ingen klogere på, hvor farlig eller ufarlig brændefyring er. Der er tre store grunde til ikke at regne med tallet.

Der er aldrig konstateret et dødsfald, hvor brænderøg var den dræbende årsag.
At udpege én dræbende årsag, når et menneske dør af fx en hjerte-, kar- eller lungesygdom, giver meget sjældent mening. Hundreder af kendte og ukendte faktorer i omgivelserne og livsstilen påvirker sygdommen. Fx. er det usundt, og meget usundt i det lange løb, at sidde stille hele dagen, at have en dårlig chef eller at være ulykkeligt gift. Men hvor mange dødsfald medfører disse problemer? Svaret er umuligt at regne troværdigt ud. Tilsvarende er debattens hyppige påstand om, at brænderøg dræber 550 danskere om året både misforstået og uden hold i virkeligheden.

Tallet 550 bygger på en kæde af gæt og grove forenklinger, uden usikkerhedsvurdering.
Dødstallet i brændeovnsdebatten er inspireret af DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, som anslår at røgen fra danske brændeovne koster 6.000 leveår ud af den danske befolknings 400- 500 millioner leveår (Brandt et al. 2016). De 6.000 tabte leveår bliver så med en model regnet om til 550 »for tidlige dødsfald« hvert år.

Det er umuligt at måle eller beregne præcist, hvor meget luftforurening skader befolkningens helbred og hvad det koster samfundet. Derfor bruger DCE en såkaldt impact pathway-metode som sammenkæder en stribe gæt og grove forenklinger.

 

Sådan har DCE forsøgt at gætte virkningerne af dansk brænderøg

1 Gæt på Danmarks brændeovne og deres brugere. Ingen kender kvaliteten af Danmarks cirka 700.000 brændeovne, og ingen ved hvor meget eller hvordan de bruges. Derfor må hele DCEs beregning bygge på gæt (»antagelser«) om disse fundamentale forudsætninger i regnestykket.

2 Modelberegning til gæt på brændeovnes udledning. Gættene på forbrugerne og ovnene sættes ind i regnemodeller som skal gætte brændeovnenes umiddelbare udledning fra skorstenen (»emissionsscenarier«).

3 Modelberegning til gæt på hvordan røg opfører sig i luften. Gættet på den umiddelbare udledning sættes ind i en regnemodel (»DEHM«) for, hvordan røg opfører sig fysisk og kemisk i luften. Den model bruges til at gætte den samlede luftforurening fra brænderøg.

4 Modelberegning til gæt på lokale effekter. DEHMs gæt på den samlede luftforurening kombineres med befolkningsdata og en regnemodel for lokale effekter (»UBM«). Denne model bruges til at gætte hvor meget befolkningen udsættes for luftforurening fra brænderøg.

5 Gæt på og grove forsimplinger om helbredsvirkninger. Her inddrages en stribe gæt på, hvordan specifikke stoffer påvirker menneskers helbred (»dosis-respons«) - med den grove forsimpling ikke at skelne mellem partikler fra brænderøg og fra fx trafikudstødning, trods tegn på at partikler fra brænderøg er mindre giftige end partikler fra trafikudstødning.

6 Gættene fra punkt 4 og 5 sættes sammen. DEHM/UBMs gæt på hvor meget befolkningen udsættes for luftforurening (punkt 4) kombineres med gættene på helbredsvirkninger (punkt 5). Det giver et gæt på de samlede helbredseffekter af brænderøg: cirka 6.000 »kronisk tabte leveår«, og disse år omregnes teoretisk til cirka 550 »for tidlige dødsfald« hvert år. Dette abstrakte, uforståelige og højst usikre tal cirkulerer i debatten som om brændeovne slår 550 mennesker ihjel hvert år.

7 Modelberegning til gæt på hvad det koster i penge. De gættede helbredseffekter sættes ind i en model (»EVA«) for, hvad de økonomisk koster samfundet. Her gættes Danmarks brænderøg at koste Danmark 4,2 mia. kr. og yderligere 3,3 mia. kr. uden for Danmark.

Disse tal gentages også jævnligt, og de er også så tvivlsomme at de ikke kan bruges til noget. DCEs rapport vurderer ikke usikkerheden på det samlede resultat eller på de utallige faktorer der indgår i regnestykket:

• Den fremlægger ikke sine gæt om Danmarks brændeovne og -forbrugere, den vurderer ikke hvor sikre disse gæt er, og den vurderer ikke beregningernes følsomhed for disse gæt.

• Den vurderer ikke usikkerheden på gættet på brændeovnenes samlede udledning eller beregningernes følsomhed for dette gæt.

• Den vurderer ikke usikkerheden på DEHM-modellens gæt på brænderøgens luftforurening eller beregningernes følsomhed for dette gæt.

• Den vurderer ikke usikkerheden på UBM-modellens gæt, hvor meget befolkningen udsættes for luftforurening fra brænderøg eller beregningernes følsomhed for dette gæt.

• Den vurderer ikke usikkerheden på dosis-respons-gættene på helbredsvirkninger eller beregningernes følsomhed for disse gæt. Den vurderer heller ikke den forkerte antagelse om, at alle partikler er lige farlige.

• Den vurderer ikke usikkerheden på modelberegningen af brænderøgs samlede helbredseffekt i befolkningen.

• Den vurderer ikke usikkerheden på EVA-modellens gæt på brænderøgs samfundsomkostninger.

Nogle mener at resultatet bør tages alvorligt, fordi det trods alt er det bedst mulige gæt med dagens viden. Men det betyder ikke, at resultatet rammer sandheden bare nogenlunde rigtigt. Man kunne også med stribevis af gæt og modeller regne ud, hvor mange danskere der dør for tidligt på grund af stillesiddende arbejde, dårlige chefer eller ulykkelige ægteskaber.

Man kunne endda påstå, at uanset hvor usikre og fejlbehæftede de beregninger er, så ville de være de bedst mulige gæt, fordi vi ikke har noget bedre. Men regnestykket vil altid bygge på så mange gæt og grove forenklinger, at der kan rammes ved siden af på hundreder af detaljer. I sidste ende kan det spytte et komplet misvisende resultat ud.

Modelberegning med grov og forkert forenkling af kemien i røg

En særligt opsigtsvækkende detalje er, at modelberegningerne i trin 5 om helbredskonsekvenser ikke tager hensyn til, at partikler har vidt forskellige størrelser, kemi og farlighed. Modellen regner alle partikler for ens på trods af klare tegn på, at partikler fra fx afbrænding af diesel er farligere for mennesker end partikler fra afbrænding af træ (Löndahl 2009). Mere om det i artiklen »Den glemte gode nyhed om brænderøg« her i dette nummer af Økologisk byggeri

HVAD VI SAVNER
Dette er ikke en kritik af DCE og Aarhus Universitet. De har regnet på, hvad de er blevet bedt om at regne. Det er en kritik af alle de politikere, der ikke har bedt om en undersøgelse, der langt bedre vurderer hvad vi ved og ikke ved om brændefyringens helbredskonsekvenser. En undersøgelse som ikke bare gætter sine tal, hvor nøjagtige tal mangler, men som også vurderer kvaliteten og usikkerheden af sine gæt.

Vi savner DCEs vurdering af usikkerheden på alle de antagelser, forudsætninger og modeller, som indgår i beregningerne. Hvad er konfidensintervallet på tallet »550 for tidlige dødsfald om året«? Først når det er fremlagt, kan brændeforbrugere, naboer og politikere vurdere om tallet holder og kan bruges til noget. Vi savner også forsøg på at kvalificere gættet ved at regne det ud ad andre veje og ved at perspektivere det: Hvor mange for tidlige dødsfald skyldes luftforurening fra fx madlavning, stearinlys og trafik? Og hvordan passer alle disse dødsfald ind i Sundhedsstyrelsens dødsårsagsregister? Måske bliver vi klogere. Århus Universitet har i 2019 igangsat en undersøgelse af stegeos’ og stearinlys’ betydning for indeklima og sundhed.

Kilder:
Brandt, J., Jensen, S.S., Andersen, M.S., Plejdrup, M.S., Nielsen, O.K. (2016): Helbredseffekter og helbredsomkostninger fra emissionssektorer i Danmark. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 47 s. Videnskabelig rapport nr. 182. Löndahl, J. (2009): Experimental Determination of the Deposition of Aerosol Particles in the Human Respiratory Tract. Doktordisputats, Department of Physics, Lund Universitet

 

 

 

Den glemte gode nyhed om brænderøg

Artikel 2 af Martin Einfeldt

Fra Landsforeningen Økologisk Byggeri (LØB)
BRÆNDE - Miljø & Sundhed

De officielle danske beregninger af brænderøgs virkninger på folkesundheden antager, at alle partikler er lige farlige. Dette er uden tvivl forkert.

I 2009 kastede en svensk forsker en opdagelse og en god nyhed ind i debatten om brænderøg. Derefter blev den glemt af de fleste. Jacob Löndahl, Lunds Universitet, viste i en doktordisputats (Löndahl 2009) at brænderøg tyder på at være mindre farlig end trafikudstødning: 16 gange flere partikler fra diesel end fra brænderøg satte sig i luftvejene på forsøgspersoner.

Brændepartikler blev i højere grad åndet ud igen. Måske på grund af deres kemiske sammensætning, eller måske fordi brændepartikler generelt er større end dieselpartikler. Den gode nyhed trak overskrifter, og det gjorde det også, da den danske forsker Pernille Høgh Danielsen, Københavns Universitet, i en ph.d.-afhandling (Danielsen 2010) baseret på laboratorieforsøg konkluderede, at brænderøg ikke gjorde samme skader på rotter og mennesker som på cellekulturer, sandsynligvis på grund af øgede forsvars- og reparationsmekanismer hos rotter og mennesker. Hun udtalte til Videnskab.dk (Hoffmann 2011): »Vores overordnede konklusion er, at brænderøgspartikler ikke har lige så store skadelige effekter som dieselpartikler og trafikpartikler per gram.

Det så sådan ud i forsøg på celler, men vi har ikke fundet det samme i dyre- og menneskeforsøg. »Med andre ord gav normal brænderøg ikke de dna-skader vi typisk plejer at se ved påvirkning fra partikler, og det overraskede os. Vi ved simpelthen ikke hvorfor.

Tilsyneladende er brænderøgspartiklerne bare ikke så potente i forhold til den type skader vi har kigget på, som diesel er. »Alt i alt ser det ud til, at når det kommer til dna-skader, oxidativt stress og kræftudvikling, så har brænderøg fra vores omgivelser tilsyneladende færre konsekvenser end de farlige dieselpartikler.« Samtidig understregede hun, at man ikke kan hoppe i den anden grøft og påstå at brænderøg slet ikke er skadelig: »Det er et meget stort puslespil af faktorer der spiller ind, og det er ikke sikkert at vi kender dem alle sammen.« FORSKNINGEN GIK I STÅ Man kunne tro, at det ville sætte gang i meget mere forskning for at afklare spørgsmålet om, hvor farlig eller ikke farlig brænderøg reelt er sammenlignet med trafikudstødning og anden luftforurening.

Men nej, der er ikke sket mere på området i Danmark. Pernille Høgh Danielsen forsker nu om dage på et andet område, nemlig nanopartikler i arbejdsmiljøet. Hun forklarer til denne artikel, at den politiske interesse og dermed bevillingerne til forskning i brænderøgs farlighed forsvandt efter 2011.

Lige på dette tidspunkt var det frygteligt interessant med brænderøg og hvad der sker med den, og da man var nået dertil, var det noget andet der havde politisk interesse, og så blev der kastet penge i det. Sådan er det jo. På Københavns Universitet, Institut for Folkesundhed, bekræfter Peter Møller, professor i miljømedicin og toksikologi, både muligheden af, at brænderøg kan være mindre skadelig end trafikudstødning og at der ikke er forsket i det spørgsmål siden 2011, fordi den politiske interesse og bevillingerne forsvandt: Hvis man brænder tørt træ af, er de partikler der kommer ud af det typisk salte, og det er ganske givet ret uskadeligt. Men vi ved det ikke, for vi har ikke undersøgt det. Peter Møller understreger, at forudsætningen for formodningen om at brænderøg er ret uskadelig, er at træet er tørt og forbrændingen god med høj temperatur og tilstrækkelig luft: Røg fra en brændeovn kan være farlig, hvis træet fx er halvvådt eller man brænder alt muligt andet af.

INTERNATIONAL FORSKNING HAR HELLER IKKE SVAR PÅ SPØRGSMÅLET I Sverige forsker Jacob Löndahl heller ikke længere i spørgsmålet om, hvor farlig eller ikke farlig brænderøg reelt er sammenlignet med trafikudstødning og anden luftforurening. Manden på området er nu universitetslektor Christoffer Boman, Umeå Universitet, som svarer at problemet er komplekst og henviser til en status, som 20 forskere fra 13 lande (alle vesteuropæiske og nordamerikanske) har skrevet over kendt forskning i sundhedspåvirkninger ved afbrænding af biomasse i den udviklede verden (Sigsgaard et al. 2015).

Den konkluderer at »further studies are necessary to more precisely quantify the adverse effects of biomass combustion. This should include comparative studies to document similarities and differences between effects of combustion products from biomass and fossil fuels.« Altså: Spørgsmålet er uafklaret. Forskerne hverken støtter eller afviser en hypotese om, at partikler fra trafik er et væsentligt større sundhedsproblem end brænderøg fra god forbrænding.

De siger at mere forskning er nødvendig. 10 ÅR EFTER DEN GODE NYHED Der er ingen tvivl om, at partikler fra brænderøg og trafikudstødning er meget forskellige i størrelse og kemi. Der er grunde til at tro, at brænderøg er mindre farlig end trafikudstødning. Men den beskedne forskning i spørgsmålet bygger på laboratorieforsøg. Det er meget svært at afgøre hvordan partikler fra forskellige kilder virker i praksis, hvor de sendes ud af en skorsten eller et udstødningsrør, reagerer med luften (fx fugt, gasser og andre partikler), ændrer kemi på overfladen og bliver større, inden de indåndes af mennesker.

De partikler som sætter sig fast i lungerne, kan have forandret sig så meget siden de blev dannet, at de i praksis er umulige at spore tilbage til deres oprindelige kilder. De officielle danske beregninger af brænderøgs virkninger på folkesundheden (Brandt et al. 2016) tager ikke hensyn til at partikler er vidt forskellige, også i farlighed.

Beregningerne antager at alle partikler er lige farlige. Dette er uden tvivl forkert, men det er umuligt at bestemme hvordan en mere præcis beregning skulle se ud. Derfor vælger man denne grove antagelse. Alt peger på at beregningerne af sundhedsvirkningerne ville give et langt mere sandt billede, hvis de blev fulgt af usikkerheds- og følsomhedsberegninger. Hvis der fx sætter sig 16 partikler fra diesel i lun - gerne hver gang der sætter sig én partikel fra brænderøg, som Jakob Löndahl målte i 2009, hvad ville det så betyde for den meget omtalte modelberegning, at brændeovne medfører at 550 danskere dør »for tidligt« (som resultatet officielt og dunkelt er formuleret)? Ville tallet måske være nærmere 50? Eller 5?

I Danmark dør hvert år cirka 55.000 mennesker. De åbenlyst unøjagtige officielle beregninger fejlvurderer måske helt luftforureningens reelle problemer. Disse beregninger er grundlag for politiske beslutninger. Det hele skriger på at politikerne burde kaste penge i forskning i brænderøgs reelle farlighed, sammenlignet med trafikudstødning og anden luftforurening. Så kan politikerne og hele Danmark få mere præcise beregninger og gøre en indsats, hvor det giver mest effekt og mening.

 

FAKTA

Partikler er vidt forskellige En partikel er en lille bitte samling af stof, fx et støvkorn eller mindre. Partikler kan have vidt forskellige størrelser, former og kemiske sammensætninger. Nogle kan være ubehagelige, giftige og i værste fald dødelige at indånde, især for personer med åndedræts- og hjerte-kar-sygdomme. Andre partikler er uskadelige. Generelt er de mindste partikler de farligste, fordi de sætter sig dybere i lungerne og sidder bedre fast. Der er partikler overalt i luften, fx støv, pollen, havsalt og røg. Nogle typer partikler er nye i miljøet, andre er ligeså gamle som naturens kredsløb. Alle partikler forbinder sig med hinanden i luften og danner stadig større og generelt mindre farlige partikler. Partikler kan transporteres hundreder af kilometer. De officielle danske beregninger af brænderøgs virkninger på folkesundheden antager, at alle partikler er lige farlige. Dette er uden tvivl forkert.
Se mere om luftforurening og partikler hos Miljøstyrelsen (2020).

 

HYPOTESE

Er mennesket udviklet til at tåle brænderøg bedre end trafikudstødning? I debatten om brænderøgs farlighed lever også et argument baseret på udviklingsteorien. Kemikeren Jens Folke (2017) formulerer det sådan her: »Vi har været eksponeret for brænderøg, siden vi lærte at tæmme ilden for mere end 100.000 år siden, mens røg fra olie og kul først er kommet for alvor med damplokomotivet og bilen for cirka 170 år siden. Mon ikke Homo sapiens har udviklet en vis robusthed over for brænderøg gennem naturlig selektion?« Uanset hvor besnærende dette argument lyder, er det (som med næsten alle argumenter baseret på udviklingsteorien) en spekulation som er umulig at bevise. Forskerne som har udtalt sig til denne artikel vil hverken støtte eller afvise hypotesen. Men hvis forskning i brænderøgs farlighed kom i gang igen, kunne man måske komme sandheden nærmere om, hvorvidt menneskekroppen er bedre udviklet til at tåle brænderøg end trafikudstødning.

 

Brænderøg tyder på at være mindre farlig end trafikudstødning: 16 gange flere partikler fra diesel end fra brænderøg satte sig i luftvejene på forsøgspersoner.

Kilder


Brandt, J., Jensen, S.S., Andersen, M.S., Plejdrup, M.S., Nielsen, O.K. (2016): Helbreds - effekter og helbredsomkostninger fra emissionssektorer i Danmark. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi. Videnskabelig rapport nr. 182. Danielsen, P.H. (2010). Oxidative stress-induced DNA damage by wood smoke particulate matter in vitro, in vivo, and in controlled human exposure. Ph.d.-afhandling, Faculty of Health Sciences, University of Copenhagen. Folke, J. (2017). Et indspark i debatten om bræn - derøg. Dansk Kemi, 98 (9), 9. Hoffmann, T. (2011). Brænderøg er mindre skadelig end bilos. Videnskab.dk, 10. februar. Löndahl, J. (2009): Experimental Determination of the Deposition of Aerosol Particles in the Human Res-piratory Tract. Doktordisputats, De - partment of Physics, Lund University, Sverige. Miljøstyrelsen (2020). Hvad er luftforurening? Med undersider som giver et godt overblik over luftforurening og partikler. Sigsgaard, T., Forsberg, B., Annesi-Maesano, I., Blomberg, A., Bølling, A., Boman, C., Bønløk - ke, J., Brauer, M., Bruce, N., Héroux, M-E., Hirvonen, M-R., Kelly, F., Künzli, N., Lundbäck, B., Moshammer, H., Noonan, C., Pagels, J., Sallsten, G., Sculier, J-P. and Brunekreef, B. (2015). Health impacts of anthropogenic bio-mass bur - ning in the developed world. Europe - an Respiratory Journal, 46(6), 1577-1588