Medlem af Skorstensfejerlauget og kvalitetssikringen - Alt i en løsning Tlf. 2525 0030
Her er en række vigtige ting man bør være opmærksom på inden man får besøg af skorstensfejeren, så bliver det nemmere for både Dem og deres Skorstensfejer.
Sørg for at tætningsbånd omkring røgrør og låger altid er tætte.
Afdækning omkring de steder skorstensfejeren skal servicer, tilrådes.
Hvis skorstenen er indrettet til at renses fra toppen, skal der være tilfredsstillende adgangsmuligheder til skorstenen.
Hvis skorstenen er indrettet til at rense fra loftet, bør der være gangbro og lys ved skorstenen.
Hvis skorstensfejeren skal på loftet, og loftlemmen er malet hvid eller anden sart farve, er det en god ide for både Dem og skorstensfejeren at tage loftlemmen af og evt. stille en stige klar, da de fleste loftlemme ikke er særlige skorstensfejervenlige.
Vedligehold jævnligt renseklapper/bundpropper/renselemme ved at løsne disse en gang imellem, så de ikke ruster fast.
Har De planer om at male Deres renselem, er det en god ide at tage den af inden maling, og lade den tørre inden De sætter den på igen, da den ellers vil lime sig fast.
Afgang og tilgang af ildsteder og skorstene skal anmeldes til den lokale
Skorstensfejermester.
Husk også at give besked til skorstensfejermesteren, hvis de har lavet ændringer, eks byttet deres "gamle" brændeovn / fyringsanlæg ud med en ny.
Man har som husejer selv ansvaret for at vedligeholde røgvenderplader, slid-bare dele, tætningsbånd mm. i selve ildstedet, skorstenen og installationen. Disse bliver med tiden slidt og skal gerne kunne holde til at Skorstensfejeren rør ved det uden at det går i stykker.
Det er ejer/bruger, der er ansvarlig for vedligeholdelse af røgrør og ildsted. Skorstensfejeren påtager sig ikke ansvar for tilsodning, der skyldes utætheder ved røgrør,
samlinger og renselemme.
Skorstensfejeren hjælper gerne med råd og vejledning.
Hårdt vejr, sne og stærk regn kan hindre os i at nå Dem på den adviserede dag.
Husk at melde flytning til skorstensfejeren, til brug ved ændring af mobil nr/mail. Eller hvis der kommer nye mobil nr/mail i husstanden.
Læs om vores privatlivspolitik ved at klikke her
Med venlig hilsen
Skorstensfejeren
Spørgsmål
Er det rigtigt, at et træ der er fældet frigiver hele den CO2 der har ophobet sig i træet gennem dets levetid, og at skovfældning derfor bidrager til øget udslip af CO2 ? (det har jeg læst et eller andet sted).
Er det rigtigt forstået, at jeg ikke udleder ret meget CO2 fra min brændeovn, hvis jeg sørger for at fyre korrekt?
Svar
Når træer vokser, optager de CO2 fra luften og binder det ved hjælp af solenergi. Cirka halvdelen af et træ består af kulstof.
Når et træ dør og nedbrydes, omdannes det til CO2, vand og næringsstoffer i samme mængde, som det har optaget under væksten. Det sker, uanset om træet nedbrydes i skovbunden eller brændes som flis eller brænde.
Træ er CO2-neutralt, idet optaget har samme størrelse om frigivelsen. Derfor kan man ikke sige, at skovfældning bidager til øget CO2 udslip. Først optager træet CO2 og dernæst frigives det igen – det er neutralt.
Hvis vi zoomer lidt ud og ser på træ på landsplan, så er det afgørende, at træet kommer fra bæredygtigt forvaltede skove, hvor der til stadighed plantes (eller selvsås) træer til erstatning for dem, der fældes. I Danmark har det igennem mere end 100 år ført til et stigende skovareal og en stigende vedmasse i skovene. Faktisk er der årligt de senere år blevet mere end 1 mio. kubikmeter mere træ i skovene, se Danmarks Skovstatistik.
Når man planter ny træer til erstatning for dem, der blev fældet, planter man mange flere end det antal man fældede, og tynder derefter løbende ud - præcis som med radisser.
Dette sker bl.a. for at få tykke stammer af god kvalitet til tømmer. Hvis man ikke tynder, så sker der en naturlig reduktion af antallet af træer som følge af konkurrence, og der vil til sidst stå få store træer på arealet. De træer, der udkonkurreres og dør, vil rådne og frigive den opsparede CO2 til atmosfæren. Uanset om de dør naturligt og rådner op, eller om de aktivt bliver tyndet ud og brugt i vores energiforsyning frigives den opsparede CO2. Hvis du brænder træ og derved sparer fossile brændsler som naturgas, olie og kul, så sparer du det CO2, som de fossile brændsler ville have frigivet. I modsætning til træ øger de fossile brændsler den samlede pulje af kulstof over jordoverfladen og øger dermed risikoen for klimaændringer.
Når du fyrer med træ i din brændeovn, så frigives der CO2 fra brændet i samme mængde, som træet har optaget under væksten. Men du har et særligt ansvar, når du fyrer i brændeovn. Du skal sikre dig, at forbrændingen er ”fuldstændig”. Det vil sige, at brændes omdannes til CO2, vand, aske og energi. Det sker, hvis forbrændingen er tilstrækkelig varm (over 750 gr C), har ilt nok og sker i en god ovn, hvor de brændbare gasser blandes godt med det tilførte ilt. Hvis en af de nævnte krav ikke opfyldes, så bliver forbrændingen ufuldstændig, og der slipper uforbrændte gasser ud af skorstenen. Det giver risiko for løbesod og sur røg, som skader miljøet og generer naboerne.
Kig på din skorsten, når du fyrer. Hvis der er synlig røg og sur lugt, så er der noget galt. Hvis der kun anes lidt varmeflimmer, så er din ovn designet og brugt korrekt.
Mange gamle ovne opfylder ikke nutidens krav om effektivitet og miljø. Nye ovne udnytter generelt brændet bedre og opnår en fuldstændig forbrænding, men du har også selv et ansvar for, at brændet er tilstrækkeligt tørt og kløvet, og at brændeovnen er indstillet korrekt.
Afbrænding af træ er således CO2-neutralt og kan ske i et flisfyret (kraft)-varmeværk eller i brændeovnen, men anvendes træ til fx tømmer, møbler, gulve osv. så gemmes den optagne CO2 i materialet frem for at blive sluppet fri. Det er bedre end neutralt. Som tidligere nævnt, så kan træbrændsler fortrænge fossile brændsler. På samme måde kan træ fortrænge energikrævende materialer som jern og cement. Derved får træet en endnu bedre klima-profil.
Træ fra bæredygtige skove er altså enten klima-neutralt eller bedre, afhængig af sammenhængen og hvad træet erstatter.